Landbrug og fødevarer

Danish Clean Waters løsninger til landbrug og fødevarer leder til en bedre overlevelse i besætningerne, en bedre dyrevelfærd og i sidste ende en bedre bundlinje for producenterne. Dyrenes forurening af deres egen drikkevandsforsyning er en kendt problematik, og både dyrevelfærden og overlevelsesraten bliver belastet af infektioner. Traditionelt har dette medført en betydelig brug af antibiotika i eksempelvis kvægopdræt og på kyllingefarme, hvilket betyder både udgifter til penicillin og belastning af miljøet.

Bedre og sundere dyr

Vores anlæg bekæmper imidlertid effektivt bakterier i rørføringer og vandledninger, og den kontinuerlige desinfektion kan betydeligt afhjælpe konsekvenserne af den selvpåførte forurening. Dermed kan producenterne sænke brugen af antibiotika og spare på udgifterne, samtidig med at dyrenes velfærd og overlevelse forbedres. Dyrenes ydeevne i eksempelvis malkebesætninger forbedres, når de ikke er belastet af infektioner, og slagtedyr vokser og trives bedre, hvilket eksempelvis giver bedre kyllinger.

Grøn og effektiv bekæmpelse

Producenterne får med vores fuldautomatiske DCW-units en effektiv bekæmpelse af bakterier i vandforsyningen uden at skade miljøet, medarbejdere eller dyr. Anlægget kræver næsten ingen service og er særdeles økonomisk i brug. Efter installation af vores DCW-unit skal de driftsansvarlige blot sørge for at fylde salttabletter på enheden. De årlige driftsomkostninger på vores DCW-units er lave, idet NEUTHOX®-væsken koster cirka 5 øre pr liter. Vi anbefaler, at de teknisk ansvarlige to gange om året gennemgår og kontrollerer anlægget, skifter filte og kalibrerer føleren.

Danish Clean Waters løsninger sikrer en effektiv bekæmpelse med den ugiftige desinfektionsvæske NEUTHOX®, som produceres ved hjælp af vand, almindeligt salt og elektricitet. I stedet for stærke kemikalier producerer vores DCW-units en desinfektionsvæske, NEUTHOX®. Hypoklorsyren i NEUTHOX® er særdeles effektiv til at fjerne biofilm, og aktivstoffet findes naturligt i immunforsvaret hos både dyr og mennesker. Restproduktet består udelukkende af vand og salt. Medarbejdere og miljø skærmes således mod giftige stoffer, og nedgangen i bakterier i brugsvandet kan måles efter få ugers drift.

Kontakt os

Danish Clean Water A/S

 

Sociale links

  

Medlem af